20 år hos JAC

Vi introducerer jer nu for en ny "serie" her på vores sociale medier, hvor vi løbende vil præsentere jer for vores medarbejdere fra de forskellige afdelinger.

Vi lægger ud med vores trofaste mekaniker, Morten Klith, som har været ansat hos JAC i over 20 år! Noget af det som driver Morten er bilens tekniske udvikling, som går rigtig stærkt og betyder at man løbende skal forny sine færdigheder som mekaniker.

Selvom Morten til dagligt skruer i Volkswagen, er hans yndlingsbil faktisk en Alfa Romeo Alfasud fra 70'erne. I sin fritid har Morten rigeligt at se til, hvor han bruger meget af tiden på familie samt aktivt i sin have, på vandet i sin båd og med motionsløb.