- Rummelig mini-SUV designet til både korte og lange tur – den nye ID. Cross er baseret på samme elektriske platform som ID. Polo og afløser den populære T-Cross
- Tidløst, selvsikkert design – baseret på det nye "Pure Positive" designsprog signalerer ID. Cross en stærk kombination af kvalitet og tidløshed
- Mange muligheder – ID. Cross lanceres med elmotorer, der yder 116, 135 og 211 hk samt to batteristørrelser på 37 kWh og 52 kWh netto
-
Hurtig opladning – det nye Volkswagen producerede Unified Cell-batteri i ID. Cross byder på DC-hurtigopladning med 90 kW, eller – i kombination med 52 kWh-batteriet – 105 kW
Nedtællingen er i gang: Volkswagen lancerer den nyudviklede ID. Cross på det europæiske marked i efteråret 2026 til priser, der starter fra omkring 28.000 euro i Tyskland. Den teknisk og visuelt innovative mini-SUV kommer med et stilrent og kraftfuldt design, et højt niveau af oplevet kvalitet, intuitiv betjening, et komfortabelt interiør med en indbydende atmosfære, fremragende pladsudnyttelse, topmoderne drivlinjer og assistentsystemer.
Thomas Schäfer, CEO for Volkswagen-mærket, udtaler: "ID. Cross kombinerer teknologisk ekspertise, karakterstærkt design, overbevisende sans for detaljer, ægte alsidige kvaliteter og en attraktiv pris i forhold til bilens tekniske niveau. ID. Cross har de bedste forudsætninger og potentialet til at blive en ny succesfuld model fra Volkswagen."
"Ægte Volkswagen." Ligesom den kommende ID. Polo er ID. Cross blandt de første Volkswagen-modeller i en ny æra, hvor mærket – under ledelse af Thomas Schäfer – fokuserer mere konsekvent end nogensinde på mærkets velkendte styrker og på kundernes ønsker. Thomas Schäfer forklarer: "Modeller som Golf, Passat eller Tiguan blev globale succeser, fordi de tilbød et ekstra niveau af teknologisk ekspertise, kvalitet, intuitiv betjening og pladsudnyttelse — altid udtænkt fra kundens perspektiv. Det er vores kernekompetencer. Det er 'Ægte Volkswagen'. Vi sætter nu igen disse styrker i centrum for at sikre en stærk og succesfuld fremtid for Volkswagen og nye bilmodeller som ID. Cross."
Optimal pladsudnyttelse. Den helt nye fuldelektriske ID. Cross måler 4.153 mm i længden, 1.581 mm i højden og 1.794 mm i bredden, mens akselafstanden strækker sig over 2.601 mm mellem hjul, der kommer i størrelser fra 17” til 20”. Det gør ID. Cross — baseret på MEB+ (det nyeste evolutionære udviklingstrin af Modular Electric Drive Toolkit) — en smule større end den nuværende T-Cross med forbrændingsmotor (baseret på MQB-platformen). Samtidig tilbyder den nye ID. Cross endnu mere plads til fem personer og deres bagage. Det skyldes dels de 38 mm længere akselafstand (i forhold til T-Cross) og dels de konceptuelle pladsfordele ved MEB+ i forhold til MQB, som giver føreren og op til fire passagerer mærkbart mere plads i længde, højde og bredde. Bagagekapaciteten øges også markant: med 475 liter tilbyder ID. Cross 20 liter mere bagageplads end den nuværende T-Cross. Derudover har den elektriske mini-SUV et ekstra lille aflæggerum (frunk) under fronthjelmen med yderligere 22 liter — ideelt til ladekablet og mindre genstande.
Udstyr fra større biler. Mulighederne for tilvalg af ekstraudstyr til ID. Cross omfatter funktioner, som ikke findes i den MQB-baserede T-Cross eller hos mange af konkurrenterne i denne klasse. Det gælder detaljer som et 425 watt Harman Kardon high-end lydsystem med ti højttalere, herunder en centerhøjttaler til krystalklar stemmegengivelse og en subwoofer. Et andet punkt, hvor ID. Cross skiller sig ud i klassen for mini-SUV ’er: 12-vejs elektrisk justerbare forsæder med pneumatisk massagefunktion. Der tilbydes tre massageprogrammer — en funktion, der normalt er forbeholdt langt større biler. Det elektrisk justerbare førersæde har også en hukommelsesfunktion. Naturligt lys, eller stjernelys, kommer ind i interiøret via et 740 × 905 mm panoramatag (ekstraudstyr), der strækker sig langt bagud i kabinen — med en elektrisk betjent solskærm til dæmpning sollys, når det er nødvendigt. Unikt for denne bilklasse er også muligheden for at bestille ID. Cross med en adaptiv undervogn, der løfter køredynamik og kørekomfort til et nyt niveau.

Foto: ID. Cross konceptbil, der blev præsenteret på IAA Motorshow i efteråret 2025
Design til en ny æra. ID. Cross er endnu camoufleret, da den først har verdenspremiere til juli. Under camouflagen gemmer ID. Cross på et stilrent, karismatiske og tidløse design, hvilket gør den til et ægte blikfang. Karrosseriets design følger Volkswagens nye "Pure Positive"designsprog, som fokuserer på visuel stabilitet, et venligt og harmonisk udseende og overraskende detaljer betegnet som Secret Sauce. Sammen skaber disse elementer en karakterstærk SUV, der står selvsikkert på sine fire hjul. Én ting er sikkert: ID. Cross vil skille sig ud i byernes trafikjungle, i de skotske højlande, i de sneklædte Alper eller langs strandene ved Europas kyster.
Karakteristisk for ID. Cross-designet — umiskendeligt fra alle vinkler — er den sympatiske, men selvsikre front med sin karakteristiske, brede lyssignatur, den kraftfulde, selvsikre bagende med lige så markant lysgrafik og de stærke skuldre og brede hjulkasser, der giver designet dynamik. Disse signaturer bliver endnu mere udtryksfulde, når ID. Cross er udstyret med IQ. LED-matrixforlygter og 3D LED-baglygter forbundet af et tværgående LED-lysbånd og oplyste VW-logoer. Detaljer som det aflange "Flying Roof" og C-søjlerne — som refererer til ikoner som den første Golf og ID. Buzz — beriger yderligere ID. Cross-designet som en del af Secret Sauce-filosofien. Eksteriørets stilrene og selvsikre designudtryk er ført videre inde i ID. Cross: siddende inde i førersædet er motorhjelmen synlig over hele dens bredde og længde — hvilket forbedrer sigtbarheden foran og giver indtryk af at sidde i en betydeligt større bil.
Form følger funktion. Som med enhver anden Volkswagen giver de mange visuelle designelementer også praktiske fordele i hverdagen, fordi form følger funktion, når det er muligt. Eksempel: tagrælingen. Med en maksimal tagbelastning på 75 kg ved kørsel kan ID. Cross nemt udstyres med et af de stadig mere populære tagtelte på ferie — og forvandle bilen til en kompakt rejsevogn.
Nyt fuldelektrisk forhjulstræk. Den forhjulstrukne ID. Cross er baseret på MEB+-platformen. Her implementeres Volkswagens nyudviklede Unified Cell-batteri, der er udviklet som et effektivt cell-to-pack design. Batteriet fås i to størrelser: 37 kWh (netto) og 52 kWh (netto). Kombineret med den særligt effektive APP290 Volkswagen elmotor, inklusive Volkswagens nyudviklede effektelektronik og intelligente styremodul, og et DC-hurtigopladningssystem, resulterer dette i en af de mest avancerede elektriske drivlinjer i miniklassen. 37 kWh-batteriet er en LFP-version (lithiumjernfosfat) af Unified Cell, der understøtter DC-opladning på op til 90 kW. 52 kWh-batteriet er en NMC-variant (nikkel-mangan-kobolt) af Unified Cell, med DC-opladning på op til 105 kW.
WLTP-rækkevidden forventes at blive op til ca. 316 km² med 37-kWh-batteriet og op til ca. 436 km² med 52-kWh-batteriet (uofficiel prognose). Opladning fra 10 til 80 procent strøm forventes at tage omkring 27 minutter² med 90 kW DC for 37 kWh-batteriet og omkring 24 minutter med 105 kW DC for 52 kWh-batteriet.

V2L giver nye muligheder. ID. Cross' alsidighed forstærkes af Vehicle-to-Load-funktionen, som gør det muligt at forsyne eksterne enheder med op til 3,6 kW strøm. For eksempel kan alle, der tager deres elcykler med på weekendtur — transporteret med en cykelholder monteret på trækket (op til 75 kg) — oplade dem via en Schuko-adapter fra Volkswagen Accessories og bilens eksterne opladningsstik.
Apropos trækkraft: den nye ID. Cross, i versionen udstyret med 52 kWh-batteriet, vil kunne trække trailere med en samlet vægt på op til 1.200 kg (på en 8% stigning) — hvilket gør den velegnet til ture med en lille campingvogn, båd eller en trailer med motorcykel.
"Connected Travel Assist" med trafiklys og stopskiltegenkendelse. Takket være MEB+-platformen og den nyeste software vil ID. Cross allerede i indstigningsversionen byde på et bredt udvalg af avancerede assistentsystemer som standard, og som ekstraudstyr fås fx nyeste generation af Travel Assist. Da dette system for første gang kan bruge sværmdata, kaldes det nu "Connected Travel Assist."
Dette assistentsystem, der kombinerer den adaptive og forudseende fartpilot med vognbaneassistenten, reagerer også — for første gang i denne prisklasse — på trafiklys og stopskilte. Når det nye Connected Travel Assist-system registrerer et rødt lys eller et stopskilt, bremser den automatisk ID. Cross ned til fuldt stop inden for systemets grænser. Nyt er også One-Pedal Driving, hvor kraftig deceleration af SUV'en udelukkende sker ved at lette på speederen.
ID. Cross har verdenspremiere til juli, hvor der også åbnes for bestillinger. ID. Cross forventes at være ude i de danske Volkswagen-forhandleres showrooms til november.
Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk